Design er mange ting. Det er formgivning af fysiske produkter. Det er æstetiske oplevelser. Det er funktionelle løsninger. Det er serviceydelser med mennesket i centrum. Og det er meget mere end det. 

Design er også et mindset og en metode at arbejde ud fra. Det er planlægning og styring af designprocesser. Det er processerne, der ligger bag fremstillingen af et succesfuldt produkt eller en service. Det er de innovative løsninger.

Men frem for alt er design = problemløsning.

Design is changing existing situations into preferred ones

Med denne definition åbnes op for en meget bred fortolkning af design, der ikke er låst til en fysisk form eller specifikke brancher.

Snarere er det et redskab, der kan anvendes af alle, der har lyst til at dykke ned i designerens værktøjskasse og lade sig inspirere af metoderne.

På KEA arbejder vi med det udvidede designbegreb.

Her anses design som en række metoder til at forstå en problemstilling, undre sig, stille spørgsmål, få svar, finde indsigter i markedet, bruge indsigterne til at skabe innovative løsninger og kreative koncepter, der løser problemet og brugernes ”pains” – og i sidste ende skaber værdi for både brugerne og virksomheden.