Som ledig har du mulighed for at udnytte tiden til at tage uddannelse og styrke dit CV med et eksamensbevis – og du kan søge om at få uddannelsen betalt via din a-kasse eller dit jobcenter.
Kurser for ledige
Du kan fx via dit jobcenter søge om at få bevilget de akademimoduler, som KEA udbyder og som samtidigt er optaget på den regionale positivliste.
6 ugers jobrettet uddannelse
Bemærk, at det også er muligt at søge sin a-kasse om at få betalt akademimoduler under ordningen for 6 ugers jobrettet uddannelse.
KEA udbyder dog ikke aktuelt moduler under ordningen for 6 ugers jobrettet uddannelse, men forventer at udbyde moduler under ordningen igen i efteråret 2024.
Sådan gør du
1. Find det modul, du ønsker at deltage på i listen over mulige fagmoduler her på siden
2. Klik på modulet og tjek om du lever op til adgangskravene på modulet
3. Kontakt dit jobcenter og hør, om de vil bevilge dig modulet via et betalingstilsagn
Tilmelding
Har du fundet det rigtige modul og fået det godkendt af dit jobcenter? Så se her hvordan du tilmelder dig
Moduler du kan tage som ledig, hvis du får modulet bevilget af jobcenteret (den regionale positivliste)
Hvordan tilmelder du dig?
Du skal aftale med konsulenten i dit jobcenter hvem af jer, der skal stå for tilmeldingen til modulet. Tilmeldingen foregår på modulets side.
Hvis du selv skal stå for tilmeldingen, er det vigtigt, at du får det fulde navn på jobcenterkonsulenten, vedkommendes telefonnummer og mail, da disse informationer skal oplyses på tilmeldingen.
Under ”Fakturering” vælger du ”jobcenter/a-kasse”.
Når du er tilmeldt, modtager du automatisk en mail fra KEA med praktiske informationer om processen med jobcentret samt et link, hvor du skal uploade dokumentation for relevant uddannelse og dit CV, så vi kan afgøre, om du opfylder adgangskravet på kurset.
Jobcentret skal sende et betalingstilsagn til KEA på vores sikre mail KEA@KEA.DK.
Din tilmelding er først bindende, når vi har modtaget betalingstilsagnet fra dit jobcenter og optaget dig på kurset.